Idag er der blot 3 + 1 "deltidsansat" murere. Den deltidsansatte skal sørge for at trappen og reposen bliver fyldt med beton.
Men her var der et problem, fordi betonen der kom viste sig at være alt for tynd. Der ville, kunne man hurtigt konstatere, strømme beton ud over det nederste trin, så hvis der blev fortsat med denne tynde beton (som sikkert vil være suverænt til et vandret gulv), så ville næsten alt beton ende foran trappen... og det duer jo ikke. Der må komme noget andet beton, man snakkede om kvalitet 90 - men det aner jeg overhovedet ikke noget om. Det må være noget med viskositeten (det ved jeg noget om).
Vidste du at beton vejer ca. 2,3 tons pr. kubikmeter, og her er der bestilt 2 kubikmeter, så der ligger tæt på 5 tons på trappe og repos.
Forøvrigt bliver der dejlig plads i kælderskakten, jeg kan faktisk stå oprejst hele vejen.
Bygherren sørgede lige for at trappen op blev rettet så den blev behagelig at gå på. Husker du formlen 2 X højde plus 1 X trinlængde skal være 62 cm. plus/minus 2 cm. og det skal helst være plus... det ser den ud til at blive.
Murerne til skalmuren er også i fuld gang, og det ser faktisk interessant ud det de laver ved overdækningen ved stuen.
De to malere spartler stadig :-)
12:56 ds