Allerede om formiddagen (morgenen) er der gang i den. Tagfolkene isolerer og brænder pap på. Der er lavet afløbsrør og der lægges en helt masse isolering.
Forskalling til kældertrappen fremstilles og er klar til at modtage beton som skulle komme kl. 13:00.
Der skal også 8 cm beton på gulvet i øverste plan (stue/alrum/entre/værelse. Så her bliver der lavet kantforskalling.
Kl. 1300 er jeg på pletten igen.
Der er kommet en pumpe til betonen - med en enorm rækkevidde, se selv på billederne.
Den første beton der kommer er ikke brugbar, den er tør og kan ikke pumpes. En kontakt til leverandører tillader IKKE at man bare kommer vand i det.
Jeg må skulke fra gymnastik for det er for interessant til ikke at få billeder - derfor.
Der sendes en ny portion beton, og denne gang er den perfekt.
Der fyldes beton på, først på kældertrappen og herefter på øverste plan.
Imens arbejder tagfolkenen.
I pausen mens vi venter tager René fra Ivans betonsjak nogle billeder for mig af tagarbejdet - tak for det. (Jeg hader stiger!).
16:30 ds