Da jeg kom her ved middagstid kunne jeg godt se at murerne helt sikkert blev færdige idag. Der var INGEN skurvogn/Campingvogn på byggepladsen. Det var også fuldstændigt rigtigt, for der manglede blot pudsning af soklen, så var det vestpå igen.
Der manglede også noget grus, og det kom meget uhensigtsmæssigt med en 3X34 bil. Spørgsmålet var også om det var det rigtige, men efter noget telefonisk arbejde var det OK.
Udover de 3 murere var der også en yderligere i gang.
Malerne - 2 - havde også travlt oppe.
Jeg vovede mig op på stigen, og fik nogle billeder ud af vinduerne. Det er sgu ikke meget nabokig der er der.
Tagfolkene kom også og gik i gang med garagens færdiggørelse.
Pænt farvel til murerne og hils derovre.....
12:50 ds